Få mere trafik – 27 gratis tools til dansk søgeordsanalyse

Søgeordsanalyse

Hvis du skal skabe mere trafik til din hjemmeside, skal du finde de rigtige søgeord.

Altså de søgeord og fraser dine kunder bruger, når de søger efter dine ydelser.

Denne guide tager dig igennem 27 gratis værktøjer og alternative metoder til at udvide din søgeordsanalyse.

Disse tools vil hurtigt give dig en lang række nye relevante søgeord, som kan skabe meget mere trafik til din hjemmeside.

Wizzi-April-2016

Bonus materiale: Download denne artikel som e-bog og få 1 ekstra tip og 8 videoer med vejledning til søgeordsværktøjerne (Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev)

Indholdfortegnelse:

Søgeordsværktøjer fra Google

1) Google Keyword Planner

Det mest kendte søgeordsværktøj er Google Keyword Planner.

Det er uundværligt i din søgeordsanalyse.

Du kan få hundredvis af søgeordsideer ved blot at skrive et enkelt fokusord. Du kan også få forslået søgeordsideer ud fra en hjemmesideadresse eller vælge en kategori.

Google Keyword Planner vil du typisk komme tilbage til mange gange i løbet af din søgeordsanalyse, fordi du her får et estimat over antal månedlige søgninger på søgeordene.

Det kræver at du har oprettet en Adwords konto hos Google.

OBS! Lad vær med stol blindt på de data Google giver dig i Keyword Planner. Der en anden måde at få nøjagtig data på antal søgninger.

Link til Google Keyword Planner:
https://adwords.google.dk/KeywordPlanner

2) Google Adwords

Brug data fra dine Adwords kampagner.

En kampagne på 14 dage kan give dig rigeligt med nye søgeord.

Klik dig ind under Søgeord -> Søgetermer.
soegetermer

Her får du præcise data omkring eksponeringer og CTR, som dine søgeord har haft.

Hvis du ikke udelukkende har eksakt match i dine kampagner, vil du kunne se, hvilke andre søgeord din Adwords annonce er blevet eksponeret på.

Det er en hurtig og effektiv metode til både at finde nye relaterede søgeord – men også teste konverteringen og eksponeringen på forskellige søgeord inden du vælger fokus.

Link til Google Adwords:
https://adwords.google.com

3) Google Relaterede søgninger

I bunden af de fleste søgeresultater finder du Googles relaterede søgninger

Her får du nogle meget relevante søgeord, som Google forbinder med din søgning.

Nedenfor her ser du resultatet for søgningen ”sommerferie”

Goolge Relaterede søgninger

Link til Google:
https://google.com

4) Google Suggest og Autocomplete

Du kender det, når du selv søger i Google.

Så snart du begynder at skrive et ord eller en sætning forsøger Google at færdiggøre din søgning, og når du har skrevet det første ord vil den foreslå tilføjelser til din søgning.

Ordene bliver genereret automatisk ud fra bla. hvad andre brugere har søgt efter.

Bemærk: Du vil senere i denne guide få kendskab til værktøjer, som henter disse søgeord automatisk ud til dig.

Nedenfor kan du se et eksempel hvor et ord er skrevet ind.

google-suggest

Link til Google:
https://google.com

Bonus tip:
Sæt et bogstav foran din søgeterm og du vil få en lang række longtail søgefraser.

Google Autocomplete søgning

5) Google Trends

Ved du hvornår på året dine kunder søger?

Google Trends kan bruges til at få information om sæsonudsving i søgninger.

Har du et sæsonpræget produkt eller service, så tjek hvornår dine potentielle kunder søger.

Google Trends

I bunden af Google Trends får du også andre forespørgsler som relaterer til din søgning.

Der skal dog være en del volume på søgningerne før der er nok data. Så du vil ikke se forslag, hvis du skriver longtail søgeord.

google-trends-2

6) Google Search Console og Google Analytics

Få taget ejerskab over din hjemmeside i Google Search Console nu, hvis du ikke har gjort det.

Får du samtidig koblet Google Search Console og Google Analytics sammen, kan du i Google Analytics se hvilke organiske søgeord der konverterer i din webshop.

Her får du data fra Google om, hvilke organiske søgeord din hjemmeside bliver eksponeret på. Hvor mange der klikker sig ind til din hjemmeside, og hvilken placering din side har.

Bonus-TIP:
Find hundredevis af søgeord til dine bedste landingssider – og som de allerede ranker på

1. Gå ind i din Google Analytics. Klik på Anskaffelse -> Kilde/Medium og vælg google / organic

Google Analytics

2. Klik på Sekundær dimension og vælg Landingsside

Landingsside i Analytics

3.Sorter nu dine landingssider efter antal konverteringer og kopier endelsen af URL’en.

transaktioner

4. Gå over i Google Search Console og gå ind i Søg i Analytics under fanen Søgetrafik.
Du skal nu klikke på Intet filter under Sider og klikke på Filtrer sider

Search Console

5. Indtast din URL og klik på Filtrer

filtrer-webadresser

Nu får du en række søgeord, som din side allerede rangerer på. I højre side kan du se hvor mange klik og eksponeringer søgeordet giver, samt hvilken placering du har.

Hvis du finder et ord som har mange eksponeringer, men som måske ligger omme på side 2, 3 eller 4, så begynd at optimere mod dette søgeord.

soegeord-search-console

Bonus tip: Download artiklen som e-bog og se hvordan du får endnu flere søgeord ud af Google Search Console (Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev)

lyt-til-kunder

7) Lyt til kunderne

Dine kunder giver dig hver eneste dag nye søgeord. Ganske gratis.

Du skal bare huske at lytte til dem.

Når en kunde ringer til din kundeservice, så skriv de ord ned, som kunden bruger om dine service.

Bed dine sælgere om at gøre det samme, når de er til møder med kunderne.

Du vil blive overrasket over hvordan dine kunder omtaler dine produkter og services.

Bonustip:
Læs også hvad dine kunder skriver i mails til dig. Hvilke spørgsmål er det du får? Og hvilke stavemåder bruger de?

8) Tal med dine medarbejdere

Lav en brainstorm med dine medarbejdere.

Og ikke kun i marketing afdelingen.

Inviter mekanikeren ude fra værkstedet og sælgeren på gulvet ind en halv time og du vil få værdifuld viden om de ydelser I tilbyder.

9) Brug den interne søgefunktion

Hvis du har en webshop har du formentlig også en intern søgefunktion.

Her finder du virkelig guld, hvis du sørger for at spore, hvad dine kunder søger efter.

Der er formentlig ikke nogen mere relevant metode til at finde de rigtige søgeord.

Her får du data direkte fra de potentielle kunder, som allerede har fundet frem til dig.

Søgeordsplanlægning

10) Keywordtool.io

Keywordtool.io er en af mine favoritter.

Det online værktøj finder lynhurtigt hundredevis af søgeord ud fra et enkelt ord.

Dataerne kommer fra Google Autocomplete og Google Suggest

Der findes både en gratis version og en betalt. Du kan få op til 750 søgeordsideer fra den gratis version.

Keywordtool.io

Klik på copy all med ét klik og kopier dem ind i dit excel ark, så de er klar til din søgeordsplanlægning.

Link til Keywordtool.io:

http://keywordtool.io/

11) Ubersuggest.io

Ubersuggest er også et meget godt søgeordsværktøj.

Virker på samme måde som Keywordtool.io, men giver lidt færre resultater.

Til gengæld kan du også vælge at søge efter ord i Googles billedesøgning og på Youtube.

Link til Ubersugget

12) Tinysuggest

I Danmark kan vi også udvikle gratis søgeordsværktøjer.

Tinysuggest giver dig lynhurtigt en lang række søgeord på samme måde som de to foregående værktøjer.

En kombination af de tre værktøjer kan give dig mange forskellige variationer af søgeordet.

Link til Tinysuggest

13) Answerthepublic.com

Et virkelig flot visuelt og virkelig velfungerende værktøj til at finde frem til de spørgsmål dine kunder stiller om dine produkter.

Værktøjet du skal bruge, når du f.eks. skal finde inspiration til din FAQ om dine produkter.

Ved ord som findes lignende i de skandinaviske lande, kan den godt have lidt svært ved at skelne.

Link til Answerthepublic:

14) Rebutter.me

Mangler du ideer til at skrive tekster på din hjemmeside?

Besvar de spørgsmål dine kunder stiller på Google.

Rebutter.me giver dig alle tænkelige sætninger, som indeholder dit søgeord.

Prøv selv at skrive f.eks. ”plæneklipper” og se hvor mange spørgsmål der kommer frem.

rebutter-me

Link til Rebutter

15) Keywordshitter

Søgeordsværktøj på steroider

Dette værktøj kan give dig tusindevis af søgeord i løbet af ingen tid.

Dog kan der være brug for en grovsortering efterfølgende for den finder rigtig meget.

Link til Keywordshitter

Bonus materiale: Download denne artikel som e-bog og få videoer af de 6 værktøjer som du lige har læst om (Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev)

Variationer af søgeord

16) Ental og flertal

Husk at alle dine produkter og services vil blive søgt efter i både ental og flertal.Det kan lyde banalt, men det er ikke altid du husker det.

Derfor skal du også huske at bruge både ental og flertal i søgeordsanalyse og når du skriver dine tekster.

Bonustip:
Brug begge typer når du skriver titler. F.eks.

”Lej sommerhus | Vi er de bedste til udlejning af sommerhuse”

17) Synonymer

Husk at finde ud af, hvilke synonymer der er for dine produkter.En græsslåmaskine eller en plæneklipper? En sagfører eller advokat?

Du vil blive overrasket over hvor mange der søger på andre måder end dine fagudtryk.

Så slå op i synonymordbogen og find en masse guld

18) Stavefejl

Det kan især være sammenhængende ord, som ikke bruges korrekt. Eller deciderede stavefejl, som en stor del af dine kunder bruger.

Udnyt at dine kunder staver nogle ord på vidt forskellige måder.

Et godt eksempel er ordet ”garderobeskab”.

stavefejl-soegemaskineoptimemring

Èt ord i ental skrevet på 8 forskellige måder. Sæt så ordene i flertal tilføj tillægsord osv.

Så har du pludselig en ny lang liste af søgeord til din Adwords kampagne.

Bonus tip
Brug alt-attributen på dine billeder til at skrive stavefejl i. Så er det også muligt at rangere på søgningerne i de organiske resultater.

 google-billedesoegning

alternative-metoder

19) Wikipedia

Brug Wikipedia og få inspiration til endnu flere søgetermer.

Se eksemplet nedenfor med ”Plæneklipper”.

I indholdsfortegnelsen får du en hurtig oversigt over hvilke varianter der findes, og hvilke emner som relaterer til produktet.
wikipedia

20) Forums

Der findes næsten et online forum for alle nicher i verden.

Her skriver vidende og uvidende personer om dit emne.

Find din niches forum og se hvordan brugerne omtaler dine produkter og services.

Bonustip:
Brug de spørgsmål brugerne stiller i forummet til at besvare dem i en FAQ på din egen hjemmeside.

21) Trustpilot, Trip Advisor mm

Tjek anmeldelser af din virksomhed på Trustpilot, Google og Trip Advisor mm.

Her skriver kunderne om din service og du kan få et billede af hvordan de omtaler din service.

Bonustip:
Hvorfor nøjes med dine egne anmeldelser? Kig dine nærmeste konkurrenter over skulderen og se hvad deres kunder skriver om dem.

22) Anmeldelser og test af produkter

Se hvordan dine produkter bliver omtalt i anmeldelser og test.

Det kan være fra magasiner som sammenligner produkter. Her kan du finde mange nye søgeord.

Bonustip:
Udnyt hvis din konkurrent giver brugerne mulighed for at skrive anmeldelser af produkterne i deres webshop. Her kan du finde mange variationer af søgeord.

23) Analyser dine konkurrenter

Tjek konkurrenterne og se hvordan de omtaler dine produkter.

Du kan også være heldig at finde frem til deres landingssider via sitemap eller lignende.

Pas dog på at du ikke bare kopier konkurrenterne. Det kommer du ikke foran af.

24) Engelske søgeord

Hvis du har en meget lille niche, så kan det være svært at finde søgeord, hvor du kan få data på søgninger fra Google Keyword Planner.

Oversæt i stedet dine ord til engelsk og få en masse inspiration til nye søgeord, og data i en større skala.

25) Kommentarspor

Brug kommentarerne fra din blog.

Se hvordan dine læsere kommentere og hvordan de omtaler dit emne.

Du kan også bruge Google til at finde frem til andre blogs i din branche.

Skriv blot ”emne” + ”kommentarer” i søgefeltet.

soegeord-i-kommentarer

Longtail og semantiske søgeord

26) Kombiner dine søgeord med andre ord

Dit søgeord indgår typisk i tusindevis af kombinationer og termer.

Du kan bruge dette værktøj, til at kombinere flere ord til at danne en lang række af søgefraser.

permutation-generator

Link til værktøjet

27) Semantiske søgeord / Rankbrain

En ting er at finde de søgeord, som du skal målrette dine tekster mod.

En anden er at finde de søgeord, som giver Google den semantiske forståelse af dit indhold.

Ultimate Keyword Hunter er svaret til at finde de semantiske søgeord, som oftest bliver brugt i forbindelse med dit fokus ord.

Du indtaster det søgeord, som du gerne vil rangere på. Herefter kan du vælge hvor mange sider programmet skal crawle. Til sidst klikker du på Parse sites

ultimate-keyword-hunter

Klik på Analysis. Nu har værktøjet fundet frem til de 10 første sider som rangerer på ordet “søgeordsanalyse“.

Du kan vælge at programmet skal crawle om til de 50 første resultater.

I højre kolonne kan du se antallet af ord, som er skrevet på de pågældende sider.

Det kan give dig et godt pejlemærke efter hvor mange ord din artikel skal indeholde, for at kunne konkurrere.

soegeord1

Klik på knappen Analize og gå herefter til punkt 3.

Du får nu en komplet oversigt over hvilke ord og sætninger der bliver brugt på disse sider.

Sorteret i kolonner alt efter hvor mange ord der i frasen.

Du får oplyst hvor ofte søgeordet bliver nævnt, og på hvor mange sider frasen bliver brugt.

keyword-2

Dette program er fantastisk til at finde de sætninger som du skal bruge i dit indhold for at rangere på svære søgeord. Men også give dig ideer til nye longtail sætninger

For du har lige fået fortalt, hvilke ord der oftest bliver nævnt i allerede højtrangerende artikler om dit emne.

Programmet er gratis, og downloades her

Link til Ultimate Keyword Hunter

Til sidst…

Jeg håber denne guide har givet dig ny inspiration til at finde nye relevante søgeord til din søgeordsanalyse.

Nu skal du analysere hvilke søgeord, som du vil målrette mod. Men det kan der skrives et helt nyt blogindlæg om, så det bliver i del 2.

Hvis du har andre tips og metoder, så skriv dem gerne i kommentarfeltet herunder.

Hvis den har givet dig værdi, må du gerne dele den med andre.

Tilmeld nyhedsbrev: Download denne artikel som e-bog og få 1 ekstra tip og 8 videoer med vejledning til søgeordsværktøjerne (Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev)

En stor tak til Marketers.dk for fremstilling af grafisk materiale

9 thoughts on “Få mere trafik – 27 gratis tools til dansk søgeordsanalyse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *